Stress, depression, angst og søvnløshed
Det autonome nervesystem spiller en central rolle i vores velbefindende, da det styrer kroppens
vitale funktioner og påvirker vores mentale tilstande som stress, depression og angst.
En dybere forståelse af det autonome nervesystem
Det autonome nervesystem spiller en afgørende rolle i vores krops vitale funktioner, som vi ikke selv kan kontrollere, herunder vejrtrækning, fordøjelse, blodtryk, temperaturregulering, immunforsvar og søvn. Dette system er tæt forbundet med vores hormonsystem, hvilket gør det centralt for vores følelsesmæssige tilstande som glæde, sorg, vrede, energi og humør. For at vi kan trives mentalt og fysisk, er det afgørende, at vores autonome nervesystem fungerer optimalt.
Hvordan hænger stress, depression og angst sammen?
Stress, depression og angst er ofte forbundne tilstande, som kan udvikle sig over tid. Når kroppen i længere perioder har været i sympatisk tilstand – kamp-flugt eller overlevelsesstadiet – kan den til sidst “give op” og overgå til en depressiv tilstand. Dette kan ske uden, at vi selv har kontrol over det. For nogle kan denne overgang også medføre en angstreaktion, da kroppen forsøger at tilpasse sig den nye tilstand af udmattelse.
Sympatikus og Parasympatikus –
Kroppens speeder og bremse
Det autonome nervesystem er opdelt i to dele: sympatikus og parasympatikus.
Disse to systemer fungerer som hinandens modsætninger – når den ene del aktiveres, dæmpes den anden automatisk.
Sympatikus er aktiv under stress, kamp eller flugt. Her er kroppen i højberedskab og klar til at reagere hurtigt, hvad enten det drejer sig om at løbe, kæmpe eller fryse. I denne tilstand øges blodcirkulationen, og vejrtrækningen intensiveres. Man kan sammenligne sympatikus med bilens speeder – den sætter farten op.
Udfordringer ved sympatisk højaktivitet: Når sympatikus er overaktiv, kan det resultere i vedvarende stress, fordøjelsesproblemer og søvnløshed. Kroppen forbliver i en konstant alarmtilstand, hvilket belaster både krop og sind.
Parasympatikus er derimod forbundet med hvile og afslapning. Når denne del er aktiv, øges blodgennemstrømningen i organerne, og fordøjelsesprocesserne intensiveres. Parasympatikus kan sammenlignes med bilens bremse – den sænker farten og giver kroppen tid til at restituere.
Udfordringer ved parasympatisk højaktivitet: En “låsning” i parasympatikus kan føre til depression. Kroppen kan blive overvældet af en følelse af udmattelse og lav energi, hvilket kan påvirke det generelle velbefindende.
Andre symptomer på stress og belastning
En typisk reaktion på stress er, at skuldrene trækkes op mod ørerne. Dette kan føre til smerter og spændinger i nakke- og skulderområdet, hvilket ofte også manifesterer sig som hovedpine. Det er vigtigt at være opmærksom på disse fysiske symptomer, da de kan være tegn på, at kroppen er under pres.
Hvorfor kan Kraniosakral terapi hjælpe?
Kraniosakral terapi er en blid og nænsom behandlingsform, der hjælper med at få dit nervesystem i ro. Ved at arbejde med kroppens naturlige rytmer og spændinger kan denne terapi bidrage til at reducere stress, lindre depression og mindske angst. Mange oplever, at symptomer som søvnløshed, fordøjelsesproblemer og spændinger mindskes eller helt forsvinder efter behandling.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt kraniosakral terapi kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale. Sammen kan vi finde ud af, hvordan du bedst kan opnå balance og velvære i dit liv.